group.ONE går sammen med dogado-gruppen

december 7 2022

group.ONE tager vigtigt strategisk skridt med annonceringen af en fusion med dogado-gruppen. Fusionen skal bane vejen for en førende europæisk udbyder af webhosting og andre relaterede webtjenester til prosumere såvel som små og mellemstore virksomheder.

Med fusionen vil group.ONE og dogado tilsammen betjene 2 millioner kunder på tværs af en række brands, herunder one.com, Hostnet, WP Media, dogado og Herold. Små og mellemstore virksomheder, såvel som fagfolk og private brugere, vil fortsat blive tilbudt de best-in-class web- og cloud-løsninger, domæneadministration, softwareløsninger til virksomheder samt digitale marketing tjenester.

group.ONE og dogado er komplementære på en række nøgleområder, hvor group.ONE er en førende udbyder på både de nordiske markeder samt i Benelux-landene, mens dogado-gruppen fokuserer på en række tysktalende lande. Fusionen, og de nye strategiske muligheder, betyder, at de to virksomheder vil kunne udbyde en række attraktive produkttilbud på tværs af de forskellige markedsplatforme. Dermed vil den nye strategiske alliance blive en markedsledende one-stop-shop udbyder af diverse onlineløsninger.

Såvel group.ONE som dogado kan fremvise stærke økonomiske resultater. De to parter forventer at kunne drage fordel af de strukturelle vækstmuligheder i markedet, der bl.a. er drevet af en øget digitalisering af SMV’er (mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder) og kundernes generelle stigende interesse for digital markedsføring.

Stephan Wolfram, CEO for group.ONE, udtaler:

“Hos group.ONE fortsætter vi vores transformationsrejse. I de seneste fire år har vi gennemført 10 opkøb, tredoblet virksomhedens omsætning, udvidet vores kundebase til ca. 1,6 millioner kunder og løbende forbedret vores produkt- og serviceudbud. Med denne fusion vil den nye koncernkonstellation være i stand til at udnytte sin størrelse til yderligere at øge vores vækstmuligheder. Vores Senior Leadership Team støtter fuldt ud fusionen med dogado. Vi ser frem til at bygge videre på vores succes og har store forventninger til at skulle arbejde sammen med dogado-teamet.”

Fusionen med dogado er finansieret via en geninvestering af private equity-firmaet Cinven fra Fund 6 til Fund 7 samt gennem et partnerskab med den førende globale investor Ontario Teachers’ Pension Plan. Se flere detaljer i pressemeddelelsen.

Gennemførelsen af handlen er betinget af en godkendelse i henhold til den gældende antitrustlovgivning.

Om group.One

group.ONE er en af Europas førende udbydere af domæner, webhosting samt software til oprettelse af hjemmesider og andre onlineløsninger. Virksomheden, der omfatter 10 forskellige brands som one.com, Hostnet og WP Media, betjener næsten 1,6 millioner kunder i Nordeuropa. Koncernen har hovedkontor i Malmø, Sverige, og beskæftiger mere end 650 medarbejdere.

Om dogado group

dogado-gruppen er en markedsledende udbyder af domæner i Tyskland, Østrig og Schweiz. Gennem brands som dogado, Metanet og Herold tilbyder virksomheden bl.a. cloud-hosting og digitale marketingtjenester til mere end 380.000 kunder. dogado har hovedkontor i Tyskland og beskæftiger mere end 450 medarbejdere.